|
VS Office - et sikkert miljø til skriftlig kommunikation
VSoffice er et program til VS Communicator hvor brugeren i et meget overskueligt
miljø kan skrive sms, e-mail, chatte, tage billeder med webcam, bladre i fotoalbum og styre sin kalender.
I VSoffice er der talende hjælp og alle funktioner er kogt helt ned til det minimale, således at det er nemt og overskueligt at bruge funktionerne som normalt er svære at håndtere.
Programmet henvender sig til ALS-patienter, ældre, førstegangs computerbrugere og mennesker med lettere kognitive funktionsnedsættelser. Man kan skrive med almindeligt tastatur eller med det indbyggede skærmtastatur og iøvrigt anvende mus, joystick, scanning eller touchskærm til at skrive og komme rundt i menuerne.
I programmet er der en let overskuelig menu hvor man kan indstille hvilke funktioner der skal være tilgængelige for brugeren og man kan lave en lang række smarte indstillinger, der gør at man kan tilpasse VSoffice til den enkelte bruger. |